Erik Møller Arkitekter søger CAD-Specialist

 
Vi søger en CAD ansvarlig, der kan sørge for at fastholde og videreudvikle de daglige rutiner inden for traditionelt CAD arbejde og indenfor BIM. Du skal kunne varetage arbejdsopgaver indenfor CAD relaterede strukturer samt udarbejde nødvendige aftalegrundlag på de enkelte sager. Du skal endvidere kunne stå i spidsen for den løbende udvikling af tegnestuens overordnede CAD/BIM strategi.

Du vil komme til at supportere tegnestuens CAD-brugere og projektteams om brugen af programmerne Autodesk AutoCAD og Autodesk Revit. Derudover vil du få ansvar for, at tegnestuens kompetencer og erfaringer med CAD og BIM løbende udvikles og optimeres. Du vil være ansvarlig for videreformidling af erfaringer og ny viden i form af white papers, video, kursus m.m.

Udviklingsopgaverne indenfor dette ansvarsområde løses i udgangspunktet selvstændigt, men opgaver, der relaterer til specifikke projekter løses i samarbejde med de pågældende projektteams.

Læs mere på den fulde jobbeskrivelse