Hvorfor sætte fokus på restaurering og transformation netop nu?
Den kulturelle dimension er på vej til at fylde meget mere i den store og grundlæggende diskussion om bæredygtighed, som arkitekturens altoverskyggende vilkår.
I de sidste ca. 15 år har den miljømæssige bæredygtighed været i centrum. Det har helt sikkert været det rigtige sted at starte, men der har under tiden været en tendens til ensidigt at jagte svar på spørgsmål om hvordan en given problemstilling kan løses, og i mindre grad på hvorfor?
Alle de gode tiltag om energioptimering, dagslysmodulering, materialevalg osv., har vi måske haft lidt svært ved at få sat ind i større sammenhænge, ud over de enkelte projekter.
Globalt set er den største faglige udfordring for arkitekter formodentlig knyttet til den praktiske omsætning af, hvordan vi skaber en sand bæredygtig byudvikling. Og det er i denne kontekst, at kulturel bæredygtighed er lige så væsentligt og nogle gange styrende, ift. de andre slags bæredygtigheder; økonomisk, miljømæssig, socialt m.v.
Restaurering og transformation af byområder og bygninger, ser jeg som arkitekturens centrale del af den større samfundsmæssige diskussion om kulturel bæredygtighed, som kan være med til at give nogle af svarene på, hvorfor og hvordan arkitekturen udvikles til at give relevante svar på både samfundets og det enkelte menneskes behov.
Hvad mener du er de vigtigste temaer indenfor restaurering og transformation?
Arven fra det moderne gennembrud og modernismens arkitektur skabte på det nærmeste en konsensusholdning til hvilke principper, som skulle ligge til grund for den gode restaurering. Denne holdning var baseret på en interobjektiv historieopfattelse, som groft sagt har handlet om at arbejde med kontrasten mellem nyt og gammelt på en meget synlig og næsten pædagogisk måde. Den holdning er vi godt på vej videre fra. Men det har medført nye faglige behov for at kunne kommunikere et projekts forhold til det historiske langt mere præcist, bl.a. fordi der ofte - indenfor samme projekt - kan være flere forskellige holdninger repræsenteret. Overordnet formuleret er det væsentligste aktuelle tema indenfor fagområdet, at forstå hvorfor og for hvem noget bevares?
Har grænserne for hvad der er ”skrot” contra ”bevaringsværdigt” rykket sig indenfor de senere år?
Grænserne har rykket sig over de seneste generationer, og vi bevarer helt sikkert mere i dag end tidligere. Kunne man f.eks. forestille sig, at Arne Jacobsens Nationalbank ville kunne gennemføres i dag, hvis man kan huske, hvilke bygninger der blev revet ned for at give plads? Jeg er meget glad for Nationalbanken, fordi den har en umådelig stor arkitektonisk kvalitet, og ville ikke bytte den for en karré af historiske byejendomme. Men hvad nu hvis det nye som var blevet bygget var dårligt? Så havde det måske været bedre at bevare? Dette forenklede synspunkt duer bare ikke hver gang, men det indrammer diskussionen om bevaring kontra udvikling.
Overordnet bliver vi ved med at bygge i takt med den samfundsmæssige udvikling, og som følge heraf har vi også brug for at bevare mere. Men det skal være ud fra en diskussion om kvalitet i stedet for kvantitet. Og her er vi så tilbage ved det overordnede spørgsmål om vores forhold til historien, både den der var, og den der kommer. Med Nietzsches ord skal vi huske give fremtiden en fortid, som den er stolt af at nedstamme fra.
(Læs artiklen "Preservation is overtaking us" af Rem Koolhass, pdf.)
Mener du, der er forskel på transformation og restaurering?
Der er ingen fælles forståelse af begreberne indenfor vores fag som helhed, men et stort behov for at få dem præciseret. Jeg vil tro, at mange knytter transformation til en funktionsændring, og restaurering til at genskabe noget som var – og ingen af delene er dækkende.
Den franske arkitekt Viollet le Duc bliver ofte citeret for en definition af restaurering fra 1866: "At restaurere et bygningsværk, det er ikke at vedligeholde det, reparere det eller genskabe det, det er at reetablere det i en fuldstændig skikkelse, som måske aldrig har eksisteret på noget bestemt tidspunkt."
Og hvad er forskellen på det princip, og så transformere et eksisterende byområde til en kombination af nyt og gammelt? I forhold til hvordan begreberne bruges i praksis om struktur, form og materiale er der ikke forskel. Men at holde fast i at transformation knytter sig funktion, vil kunne holde en klarhed, som jeg mener, at man bør tilstræbe. Det vil betyde, at rigtig mange flere projekter, end som vi definerer dem i dag, faktisk er restaureringsprojekter, hvilket vil være positivt, hvis konsekvensen er, at man så også anvender de mere veludviklede arbejdsmetoder, der knytter sig til dette arbejdsfelt indenfor arkitekturen.
Forelæsningsrække
Første forelæsning af Arkitekt Julian Harrap fra Julian Harrap Architects i London finder sted den d. 17. marts 2011 i Arkitekternes Hus, Strandgade 27A i København fra kl. 15.00 til 17.00. Tilmeld dig og læs Julian Harraps abstract her
7. april 2011: Dr.-Ing. Alfons Schmidt, direktør, Stiftung Preußische Schlösser und Gärten Berlin-Brandenburg. Kl. 15.00-17.00 i Arkitekternes Hus, Strandgade 27A, 1401 København K.
12. maj 2011: John Burton, Arkitekt og partner, Purcell Miller Tritton. Kl. 15.00-17.00 på Dansk Arkitektur Center, Strandgade 27B i København.
Forlæsningerne bliver til i et samarbejde mellem Arkitektforeningen, Erik Møller Arkitekter og Kulturarvsstyrelsen
Forelæsningerne foregår på engelsk