Forslaget til Industriens Hus omfatter en udbygning fra 10.000 til 40.000 m2.
Det nye Industriens Hus reflekterer København og Rådhuspladsen i en levende facade, der tillige er en mediefacade.
Bygningens geometri tilpasser sig de tilstødende dele af byen, og mod Tivoli trapper facaden ned mod havens grønne rum.
Som hovedsæde for Dansk Industri rummer bygningen et stort møde- og konferencecenter, kontorer, og butikker og biograf mod Vesterbrogade. På hjørnet mod Rådhuspladen ligger en restaurant som også servicerer konferencecentret.
Lysgården og atrier sikrer lys og luft, og skaber en naturlig inddeling i de åbne og fleksible kontorarealer, hvor mange forskelligrettede arbejdssituationer kan foregå.
Bygningen har en grøn profil, bl.a. ved at optimere det til naturlig ventilation.