DTU BYGNING 342 - NY KANTINE


DTU er oprindeligt udviklet som en skole i skoven med en stærk landskabelig sammenhæng. Denne sammenhæng er gennem tiden blevet mindre, men bør igen styrkes for, at DTU også i fremtiden er et campus som er noget helt særligt og tilbyder de bedste betingelser for læring, forskning og innovation.

En vigtig betingelse for et velfungerende campus er, at der er et levende studiemiljø. Derfor er der et udbredt ønske om at øge mulighederne for campusliv og sociale mødesteder. Den gamle kantine i bygning 342 ønskes således totalrenoveret og bragt op til nutidens og fremtidens krav for at blive et nyt, aktivt møde- og spisested i i 3. kvadrant (eletrokvadrantet).

 

Den nye kantine vil i høj grad forstås som et landskabeligt rum under tag. Forslaget tager udgangspunkt i den oprindelige og karateristiske tagkonstruktion som suppleres af et stort landskabeligt møbel i træ.

For at synliggøre og aktivere den vigtige funktion åbnes rummet op mod omgivelserne. Dette sker både ved at introducerer en række nye brede dørpartier i øst- og vestfacaderne samt ved at brystningen gøres til en del af kantinens siddemøbler.

Gulvet udskiftes med et varmt trægulv, som giver rummet en bedre akustik og et udtryk der er langt mindre institutionsagtigt end det nuværende.

Gulvet udføres i mørkbejsede planker i en robustkvalitet og føres ud under det store tagudhæng. Både indvendigt og udvendigt skabes én fast bænk af samme materiale som gulvet. Herved kommer vinduerne visuelt til at gå fra gulv til loft og inde- og udelivet forbindes, hvilket nedbryder den barriere som brystningen udgør i dag.

 

Køkkenet placeres midt i bygningen men trukket mod syd og åbnet mod nord, således at kantinerummet bliver større og meget mere åbent og transparent end det nuværende.

Langs facaderne mod øst og vest placeres henholdsvis et lounge- og et restaurantområde som rumligt er skærmet fra det centrale kantinerum. Kantineområdet kan nemt indrettes til receptioner, forelæsninger mm.

 

Som særlig rumoplevelse består køkkenvæggene mod kantine af kanalglaspaneler med bagvedplacerede LED-amaturer, som kan programmeres til at skifte farve over dagen eller i forbindelse med arrangementer.

Dette giver mulighed for at skifte stemningen i rummet fra rolig frokoststemning til dynamisk natklub/café eller særlige farver i forbindelse med en landsholdskamp, et firmaarrangement eller lignende.

 

Download reference her

Bygherre:

DTU

Omfang:

totalrenovering

Årstal:

2010 - 2011

Areal:

820 m2

Budget:

15 mio. kr.

Ydelse:

Totalrådgivning

Staus:

Igangværende