DTU - Danchip


Bygningen indeholder renrumslaboratorier klasse 100, 1.000 og 10.000. DANCHIP´s bygning adskiller sig fra DTUs øvrige bygninger, men er samtidig i mange henseender i familie med dem.

Den centrale del er proceslaboratorierne, der er blandt landets reneste rum. Denne renhed opnås gennem bygningens opbygning som et komplekst kinesisk æskesystem og med en ekstrem høj ventilation.

Bygningens lette facader består af facadekassetter beklædt med børstet rustfrit stål. Bygningen er et eksempel på en fuldintegreret kunstnerisk udsmykning udført i samarbejde med billedkunstneren Viera Collaro.

DANCHIP udgør en væsentlig del af forskningsmiljøet for nye og etablerede danske IT-virksomheder og den høje udnyttelse har medført at den oprindelige bygning tegnestuen udførte for Mikroelektronik Centret blev udvidet til dobbelt størrelse ved etableringen af DANCHIP.

 

Bygherre:

Undervisningsministeriet

Omfang:

2.400 m²

Årstal:

1994 - 2003