Lavenergihuset er et forskningsprojekt udarbejdet i samarbejdet med Center for Arktisk Teknologi og Danmarks Tekniske Universitet. Projektet er realiseret gennem en donation fra Velux fonden (Villum Kann Rasmussen Fonden).
Bygningen er opført som et dobbelthus hvis ene halvdel fungerer som gæstebolig for Bygge- og Anlægsskolen i Sisimiut, mens den anden halvdel i en periode fungerer som målecentral for energiforbrug samt demonstrationsprojekt for lavenergibyggeri i arktiske egne. Bygningen er højisoleret og er bl.a. forsynet med solfangere og varmegenindvindig af rumventilation.