"Nesodden kommunesenter" er et multifunktionelt byggeri, der omfatter nyt Rådhus, Kulturhus, Bibliotek og Kultur-og ungdomsskole. Projektet overholder særlige krav til miljøforhold og tilgængelighed, samt krav om at kunne realiseres i flere etaper
Projektet er et karakterfuldt og åbent byggeri, hvor husene fremtræder som lette transparente kuber med et aktivt indre liv.
Hovedidéen består af to arkitektoniske grundelementer; basen og punkthusene. Basen spænder terrænet ud og indeholder de samlende funktioner. På basen placeres syv voluminer med hvert sit funktionsprogram. Punkthusene danner en rumlig mosaik over og inde i basen. Mellemrummene udgør et varieret forløb af rum på basens flade, men også i lysgårdene, skåret ind i fladen.
De lette kuber skyder sig op af en mørk og samlende base i granit med kontrasterende tyngde. I samspil med kuberne danner basen en serie offentlige byrum og torve. Hvert hus har en høj grad af individualitet og kan fungere som selvstændige enheder. Samtidig bliver det et generøst fællesskab hvor alle brugergrupper tilgodeses og deler rummelige resurser.
"Konseptet er tydelig beskrevet og godt illustrert gjennom prinsippskisser og illustrasjoner, og prosjektet søker helt ned til plannivå en prinsipiell tydelighet med felles planprinsipp. Prosjektet fremstår som sådan gjennomarbeidet og med et stort og tydelig illustrativt materiale." Fra dommerbetænkningen.