Bolig 2.0 er baseret på de industriel produktionsmetode med rumstore bokselementer, der bliver produceret og færdigapteret på fabrik.
En standardbolig på 110 m² i to etager består af 4 bokselementer, henholdsvis et "vådt" og et "tørt" på hver etage, samt to tagelementer.
Planerne for standardboligen er optimeret mht. til rumlighed og indretningsmuligheder. Stueplan rummer fælles opholdsrum som stue, spiseplads og køkken, mens 1. etage rummer tre værelser hver på 10 m². Der er badeværelse på begge etager.
Byggesystemet kan danne en række forskellige boligtyper. Udgangspunktet er standardboligen på 110 m² (A). Ved forskellige sammensætninger kan systemet konfigureres mellem 55 og 165 m², i alt 6 forskellige størrelser.
Med boligenhedernes kompakte form og deres simple sammenstillinger kan Bolig 2.0 systemet uden videre imødekomme varierede krav ved meget forskelligartede lokaliteter og topografi.
Tagformen bliver monteret som et selvstændigt element, og kan sammen med facadematerialer og bebyggelsesplan tilpasse sig den stedlige arkitektur.
Som et led i det samlede energikoncept har hver boligenhed et dobbeltglas-facadeparti der kan tilpasses alt efter beboernes præferencer, årstid og efterspørgsel efter egen produktion af energi. Facadepartiet kan individuelt konfigureres med solafskærmning, solceller og solvarmepaneler der integereres, så beboerne selv kan være med til at skabe identitet. En del af mellemrummet kan også fungere som væksthus.
Boligerne forsynes ventilationsanlæg med varmegenvending samt to varmepumper, til henholdsvis varmt brugsvand og opvarmning. Solceller i den dobbelte glasfacade leverer strøm til varmepumperne, som også udnytter den forvarmede luft mellem glasfacaderne.
Bilog 2.0 opfylder de tyske passivhus-krav samt de kommende danske 2020-krav.